Forfatter: Chill

OpIsrael fik den op i …

(08/04-2013) – Den 7. april, dagen før Israel har mindedag for jødeudrydelsen, planlagde scriptkiddies fra Anonymous at “fjerne jøderne fra internettet”, som de så smagfuldt udtrykte det. Anonymous regnede med at lægge “Israel på sine cyberknæer”.

Det er vist ikke gået særlig godt.

Et par officielle hjemmesider blev afbrudt et par sekunder, og et par gange i løbet af dagen har surfing på nogle officielle sider været lidt sløvt. Men derudover har man ikke mærket noget til drengenes angreb.

Senest har Anonymous påstået, at de havde fat i navne og adresse på 17.000 MOSSAD-agenter (skåret ned fra en liste på oprindeligt 30.000 navne offentliggjort i januar). Listen, som kan downloades herfra, er en lang liste af navne og e-mail-adresser og adresser på forskellige personer. Det er imponerende at se det antal agenter, som bruger GMail, YahooMail, Hotmail eller walla.co.il til deres e-mail. Jeg kan også sagtens forestille mig at MOSSAD-agenter sender hemmelige planer og billeder via Gmail … Hvorfor ikke også P2P?

Læs mere

Kali Linux er her

BackTrack er død. Længe leve Kali.

Du kender måske BackTrack? Det er en Linux-distribution, som er specialiseret i penetration. Den er jævnligt omtalt i hackermiljøet (og naturligvis i min bog om Wi-fi hacking: Hacking uden snor).

Hvad er BackTrack Linux? Det er en speciel Linux-udgave, som indeholder flere hundrede værktøjer, der tillader dig at teste og gennembryde stort set alt. Den kan downloades som en installeringsversion, men den kan også downloades som Live DVD. Det vil sige en DVD, du insætter i din maskine, og som ikke installerer noget på dit system. Alle informationer er på DVD’en.

Læs mere

iPhone 5 og sikkerhed: Bryd ind på 15 sekunder

iPhone 5 er sikker. Meget sikker og nær det umulige at bryde ind i, påstod Apple.

Man skulle tro, at Apple vidste, at man aldrig må sige, at noget ikke kan hackes. Man skulle tro, at Apple vidste, at alt kan hackes; det er bare et spørgsmål om tid. Man skulle tro, at Apple vidste, at selv om man har et sikkert system, aldrig må reklamere med, at man har fundet et 100 % sikkert system.

Læs mere

Anonymous offentliggør 600.000 e-mails fra israelsk web-portal

(20/02-2013) Anonymous slår til igen … på deres sædvanlige vis: lidt dygtighed, meget held og meget reklame. De er “gået i krig” mod Israel og har forsøgt at ramme israelsk infrastruktur. Det er et led i den såkaldte “#OpIsrael” kampagne, som vil “støtte børn og familier i Gaza, som lider pga af Israel”.

Denne gang påstår de at have fået fat i over 600.000 israelske e-mail-adresser og tilhørende passwords fra den store onlineportal http://walla.co.il. Walla tilbyder gratis e-mail, nyheder, video on demand, musik, m.m.

Læs mere

Googles formula for pornografi

Det hele startede med, at en anonym bruger spurgte på et forum, hvorfor, da han var i gang med at prøve at løse ligninger ved hjælp af Google, han fik dels resultatet, men også en masse pornosider.

Ja … Googles logik er, at ulogiske resultater fører til pornografi!

Læs mere