Goddag, du taler med Microsoft …
Metoden er enkelt: Idet man besøger nogle usikre hjemmesider, vil man se en popup, der fortæller en, at der er en virus på ens computer, at din computer er blokeret og at man skal hurtigst muligt kontakte Microsoft på det og det (som regel gratis) nummer.
Når man ringer får man fat i nogen i Indien (eller i Nordafrika hvis man er på den fransktalende del af verden) som vil fortælle dig at de enten er fra Microsoft eller fra en af Microsofts godkendte partner.
De vil lave en fupscan af din computer: Som regel åbner de en Dos-prompt og skriver den såkaldte “tree” kommando (“tree” eller “tree /f” for at vise filerne) og imens indholdet vises skriver de noget i retning af: “Virus detected, all files compromised” eller så noget, som så vil vise sig i bunden af dit skærm efter tree er gjort.
Derfra vil de også vise dig dine servicer eller forskellige “fejl” ved din computer, for eksempel vil de åbne din “Event Viewer” (klik på din Windows knap og skriv “Event viewer” så vil den dukke op) og vise dig alle de “fejl” der er på din pc.
I virkeligheden er det normalt at der er en del fejl og ting og sager der sker. Man bruger Event Viewer for at finde ud af hvad der sker når en program crasher for eksempel. Men det betyder på ingen måde, at der er en virus eller fremmede personer eller hackere i dit system.
Efter at have skræmt brugeren, så vil de tilbyde dig at “rense” din computer fordi dit antivirus alligevel ikke kan finde ud af det og kun deres program kan.
Hvis du betaler med kort, så vil de notere dit nummer og eventuelt bruge det til alt mulig andet. Det var det, der skete til min klient.
Som jeg skrev i sin tid i min bog Fejl 40: Dagens hackere benytter sig mindre og mindre af tekniske midler for at bryde gennem vores system og mere og mere af social engineering. Dette er en flot bevis for det.
Lad dig ikke lokke af disse metoder og hvis du får en af disse popups, hop ikke på den! Hvis du har problemer med at få lukket din browser, brug CTRL + ALT + DELETE og bagefter kan du benytte dig af en af de mange Malware-removal programmer på markedet. Nogle er gratis. (Chill)