Beskyt dig mod CryptoLocker Ransomware

(19/11-2013) – Første gang man hørte om Cryptolocker var i september 2013. Det, den virus gør, er ganske enkelt at blokere adgangen til din computer, hvorefter piraten kræver løsepenge, før offeret kan få adgang til sin maskine igen.

Cryptolocker er en meget led virus, da den krypterer brugerdata på ens computer ved at bruge en meget stærk krypteringsnøgle (2048 bits). Brugeren har 72 timer til at betale et beløb, der går fra 100$ til 300$. Efter de 72 timer er gået, bliver nøglen, som skal bruges til at dekryptere filerne, slettet. Hermed forsvinder ens chance for overhovedet at få fat i ens data igen.

Søndag blev der udsendt national alarm i Storbritanien, da piraterne har startet en stor spamcampagne, som sigter imod 10 millioner engelske e-mail-adresser.

Foreløbig er problemet i England, men den slags ting har det med at ignorere landegrænserne.

Problemet med denne virus er, at når man har fået den, kan man altså ikke fjerne den igen. Ikke uden at spytte i kassen i hvert fald. Hvis offeret ikke betaler, kan vedkommende godt vinke farvel til alle sine data.

Derfor skal man her være klar og parat, og for alt i verden skal man undgå at få denne virus. Husk derfor disse råd:

  • Langt de fleste viruser bliver spredt gennem e-mail. Der er som regel tale om zip- eller rar-filer, som er vedhæftet en spam mail.
  • Vær sikker på, at din antivirus er à jour. Hvis ikke, før det à jour. Det samme gælder dit styresystem. Tjek Windows Update, og sikr dig at dine filer er à jour.
  • Tre vigtige ting du ALTID skal huske: Backup! Backup og backup! Hav en backup på et eksternt drev, på DVD’er eller andet.
  • Personligt har jeg en backup på nettet, via Backblaze. En gang om ugen backer jeg up (faktisk laver Backblaze konstant backup, men jeg synes det sløver min maskine for meget, så jeg gør det manuelt om natten en gang om ugen). Jeg kan godt lide Backblaze.De har god service og tillader betaling via Paypal hvis man spørger dem. Du kan finde dem her. Der findes andre tjenester, der giver dig mulighed for at lave backup på en “cloud”. Benyt dig af det.
  • Back dine fotografier op på Flickr eller Picasa eller lignende.
  • Har du Windows 7, sæt en System Restore Point, så du kan komme tilbage til tiden før angrebet.
  • Før du bruger system-restore eller før du geninstallerer, sørg for at reformatere din harddisk.

Der er også et par programmer, du kan bruge, som kan hjælpe dig:

  • CryptoPrevent er gratis og kan køre på alle moderne Windows versioner (XP, Vista, 7, 8 og 8.1). Den låser forskellige filer på dine computer, så disse ikke kan ændres (medmindre du har whitelistet nogle af programmerne). Sej lille program som i øvrigt beskytter mod andre former for malware. Du kan downloade den herfra: http://www.foolishit.com/vb6-projects/cryptoprevent/
  • HitmanPro.Alert 2.5 er ligeledes gratis og scanner dit filsystem. Når den ser mistænkelige ting ske, bliver koden simpelthen slettet. Du kan downloade HitmanPro.Alert 2.5 herfra: http://www.surfright.nl/en/cryptoguard
  • BitDefender Anti-CryptoBlocker, ligeledes et gratis program, kan blokere kommunikationen imellem det inficerede system og serveren, som sender nøglen til at kryptere filerne med. Dette kan forhindre krypteringen i at ske.
    Du kan downloade BitDefender Anti-CryptoBlocker herfra: http://download.bitdefender.com/removal_tools/BDAntiCryptoLocker_Release.exe (Chill)
Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: