iPhone 5S følger dine bevægelser også efter at batteriet er fladt
Det, en bruger lige har fundet ud af, er at M7 er designet, så den kan virke på yderst lidt batteri. Rent faktisk er det åbenbart således, at M7 kan virke selv om batteriet er så lidt opladet, at telefonen ikke kan virke længere. Nu er det sådan, at selv om der ikke er batteri nok til at holde liv i telefonen, er der stadig noget strøm tilbage. Det kan M7 åbenbart nøjes med (eller også består den også af et par kondensatorer, der gør, at den kan fungere også fuldstændigt uden batteri).
Og M7 bliver ved med at analysere bevægelser m.m., også efter at telefonen er gået ud.
Det har en Reddit bruger fundet ud af. Han skrev:
Jeg benytter mig ofte af Argus for at holde styr på mine skridt (stærkt anbefalet, hvis man har armbåndsmålere eller ekstraudstyr), siden den benytter M7-chippen, som er bygget ind i telefonen.
Da jeg kom hjem fra ferie og genopladede telefonen, var jeg forbavset at se, at Argus viste det antal skridt, jeg havde taget, imens min telefon var gået død. Jeg er både dybt imponeret og lidt skrækslagen.
Bemærk, at M7 kun analyserer fysisk aktivitet, ikke hvor i verden man er.
Hvordan andre programmer end Argus kan udnytte dette er lige p.t. uvist.