Du kender måske BackTrack? Det er en Linux-distribution, som er specialiseret i penetration. Den er jævnligt omtalt i hackermiljøet (og naturligvis i min bog om Wi-fi hacking: Hacking uden snor).
Hvad er BackTrack Linux? Det er en speciel Linux-udgave, som indeholder flere hundrede værktøjer, der tillader dig at teste og gennembryde stort set alt. Den kan downloades som en installeringsversion, men den kan også downloades som Live DVD. Det vil sige en DVD, du indsætter i din maskine, og som ikke installerer noget på dit system. Alle informationer er på DVD’en.