Flame skulle have angrebet Frankrig
(27/11-2012) – Ifølge det franske nyhedsblad L’Express startede historien i begyndelsen af maj 2012, lige før socialisten François Hollande blev stemt ind til præsidentposten.
Hjemmesiden for den franske regering blev offer for et piratangreb. Det drejede sig om en orm, som var i stand til at indhente hemmelige notater eller til at optage samtaler ved hjælp af de smittede maskiners mikrofoner. Ligeledes blev der stjålet nogle strategiske informationer.