Hacker afslørede voldtægtforbrydere … og skal i fængsel
(Foto: Hackeren, Deric Lostutter)
(15/01-2014) – Sagen begyndte i USA om natten, den 11. august 2012. En gymnasiepige, som var plakatfuld efter en fest, blev voldtaget flere gange af flere af skolens drenge. Voldtægten blev filmet og fotograferet, og billeder blev postet på forskellige sociale medier (Twitter, Facebook, Instagram).
På trods af disse film og fotografier var der mangel på klare beviser for, hvem der havde gjort hvad, samt hvorvidt offeret frivilligt havde deltaget eller ej. Den unge pige var så fuld, at hun slet ikke kunne huske hændelsen. Skolen, som holdt fast på sit ry som en af USA’s førende, var bestemt ikke hjælpsom.
Da drengene kom fra pænere familier, havde en gylden fremtid i sigte som atleter, var der diskussion om, hvorvidt ofret ikke selv havde været ude om det, og hvorfor skulle man så smadre de pæne drenges fremtid?