Hvorfor er det ikke sikkert at se porno med en privat-browser?

(10/08-2016) - Du tror måske, som så mange andre, at hvis man slår "private browsing"til i en given browser, så er man incognito og kan surfe rundtuden at blive sporet.

Det er sandt, at browseren ikke gemmer historikken af din browsing. Men det er rent faktisk den eneste beskyttelse du har, hvis du går over til privat-surfing.

More...

Mange brugere går over til privat-surfing for at besøge porno-sider. Og selv om 99 ud af 100 Google-Chrome brugere tror, at de er anonyme, imens de surfer løs på pornosider, så er det ikke sandt. Hvis du åbner et privat-surfing vindue i en browser, uanset om vi taler om Google Chrome, Mozilla Firefox, Safari, Edge eller Explorer, er din eneste sikkerhed, at din computer ikke husker din aktivitet og din historie, næste gang du logger på.

Men dette betyder ikke, at din surfing er anonym. Din incognito-surf er gemt af din udbyder (som rent faktisk kan følge alle de sider, du surfer til), dit firma, hvis du surfer på disse sider fra arbejde, og endda browser-firmaet.

Prøv at surfe til din banks side eller til din e-mails side i privat-surfing. Du vil se, at data som dit brugernavn og password allerede er skrevet ind i formularen, selv om privat-surfing ikke gemmer din historik. Det er fordi de fleste browsere vil trække data fra din computers hukommelse for at udfylde disse detaljer. Og det sker, uanset om du er i normal- eller i privat-browsing.

Google advarer dig, når du vil gå over til privat-browsing: "Going incognito doesn’t hide your browsing from your employer, your internet service provider or the websites that you visit" (at gå i privat-browsing skjuler ikke din surfing fra din arbejdsgiver, din udbyder eller af de sider du besøger).

Faktisk, det at du er logget ind på din GMail-konto, letter Googles job en del, og dine porno-vaner bliver fulgt nøje.

Hvis du ikke har deaktiveret din kontos Google Web-historik, kan du selv gå tilbage dertil og følge dine egne spor. Du vil kunne se, at alle disse sider, som du har set i privat-browsing, er her.

Det er ikke kun Google, som sporer dig. Når du starter Firefox i privat-browsing, ser du også en advarsel, som ligner Googles: "while this computer won’t have a record of your browsing history, your employer or internet service provider can still track the pages you visit." (selv om denne computer ikke registrerer din surfing-historik, så kan din arbejdsgiver eller udbyder spore de sider du besøger).

Derudover er der noget, som hedder "super cookies". De benyttes af mange porno-sider, og de kan spore dine bevægelser igennem nettet, selv om du er i privat-surfing. Super Cookies er som de almindelige cookies. De er på hjemmesiden og sætter et "fingeraftryk" på de brugere, som besøger siden. Når du kommer tilbage på denne side, kan siden trække informationer om alle de steder du har surfet til mellem disse to besøg.

Derfor skal du altså ikke tro, at privat-surfing på pornosider er privat eller anonymt. Det er det ikke spor. Hvis du vil være anonym, må du hellere bruge VPN, men i hvert fald ikke stole på, at privat-surfing er privat. (Chill)

Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply:

Copyright 2016 by Hackademi - Malka